Symptomerne på hudkræft | Hudkræftklinikken

Q: Hvad er symptomerne på hudkræft?

Du skal være opmærksom på følgende symptomer: Sår på huden der ikke heler op (især i ansigtet) Røde, skællende forandringer der ikke forsvinder Perlemorslignende knop Almindelig hudkræft også kaldet Basalcellekarcinom kan forekomme over hele kroppen, men langt de fleste er lokaliseret i området omkring hoved- og halsområdet. Ofte vil der være tale om sår, der ikke vil hele eller en knop (tumor), der bløder eller væsker. En erfaren hudlæge vil have let ved at genkende symptomerne på hudkræft, men undertiden kan hudkræft forveksles med en godartet hudsygdom.

Symptomer på hudkræft

Almindelig hudkræft også kaldet Basalcellekarcinom kan forekomme over hele kroppen, men langt de fleste er lokaliseret i området omkring hoved- og halsområdet. Ofte vil der være tale om sår, der ikke vil hele eller en knop (tumor), der bløder eller væsker. En erfaren hudlæge vil have let ved at genkende symptomerne på hudkræft, men undertiden kan hudkræft forveksles med en godartet hudsygdom.

Den mest almindelige form for hudkræft er såkaldte nodulære basalcellekarcinom. Typisk ses denne form for hudkræft i ansigtet og kendetegnes ved en perlemorsagtig knop evt. med sårdannelse. En anden type hudkræft, der typisk ses på kroppen og især på overarme, er superficiel basalcellekarcinom. Det viser sig som røde og skællende forandringer i huden. Denne form kan forveksles med eksem eller psoriasis, det er derfor vigtigt at få en hudlæge til at undersøge området.

En mindre hyppig form for almindelig hudkræft er de såkaldte infiltrative typer. De har et mere aggressivt vækstmønster, og risikoen for tilbagefald af denne type er større. De optræder som arvævslignende forandringer, hvor det kan være vanskeligt at afgrænse hudkræften fra det omkringliggende væv.

Almindelig hudkræft er ikke modermærkekræft

Det er vigtigt at skelne modermærkekræft (malignt melanom) fra almindelig hudkræft. Læs mere om symptomer på modermærkekræft.

OM MODERMÆRKEKRÆFT

Hvilke symptomer skal man være opmærksom på?

Sår på huden der ikke heler op (især i ansigtet)
Røde, skællende forandringer der ikke forsvinder
Perlemorslignende knop

Hvordan ser hudkræft ud?

Vi har samlet billeder med eksempler på, hvordan hudkræft kan se ud.

SE BILLEDER

Den hyppigste form for hudkræft i Danmark

Basalcellekræft er den hyppigste form for hudkræft. Forekomsten af denne form for hudkræft stiger stadig i antal. Alene inden for de sidste 10 år, er antallet af nye tilfælde fordoblet. Ifølge kræftens bekæmpelse var der 12000 nye tilfælde i 2014, ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

Hudkræft er en langsomt voksende og kan altid helbredes. Oftest udvikles hudkræft i ansigtet, på ørerne, i nakken og på øvre del af brystet, men den kan ses overalt på kroppen. Sygdommen ses oftest i den ældre del af befolkningen, men de sidste år er der set en større stigning blandt yngre. Livstidsrisikoen for at udvikle hudkræft er 30%, og 20% af samtlige nye tilfælde opstår hos personer under 50 år.

Risiko for hudkræft

Risikoen for at udvikle denne kræftform stiger med alderen og mængden af soludsættelse, både ude i solen og i solarium. Det er derfor, at man overvejende udvikler hudkræft på de soludsatte områder. Andre risikofaktorer er personer med lys hud, som nemt bliver forbrændt i solen. Tidligere strålebehandling eller indtagelse af metallet arsenik (middel mod psoriasis) samt langvarig udsættelse for kræftfremkaldende stoffer som sod og tjære er også en risiko. Endelig tyder det på, at personer med nedsat immunsystem eller patienter i behandling med immundæmpende medicin, udvikler hudkræft 10-15 år tidligere end normalt.

Har man én gang fået konstateret hudkræft er der 40% risiko for, at man udvikler hudkræft et andet sted på kroppen. Derfor anbefales patienter med hudkræft årlige kontroller hos en hudlæge.

Hudkræft er en invasiv tumor, der destruerer vævet lokalt, men kun meget sjældent spreder sig (metastaserer). Derimod er der en ikke ubetydelig risiko for recidiv (tilbagefald) af tumor efter endt behandling. Halvdelen af disse recidiver ses indenfor de første 3 år. Risikoen for recidiv afhænger af tumorstørrelsen, tumortype, tumorlokalisation, behandlingsvalg samt behandlers kompetence.

Hvordan stilles diagnosen på hudkræft?

Diagnosen stilles på baggrund af en vævsprøve (biopsi, curettage).

Der findes flere typer af behandlinger for hudkræft. Heriblandt curretage/afskrabning og cremer (som begge særligt bruges ved lavrisiko tumorer) samt kirurgiske indgreb (som Mohs kirurgi) og røntgen. Mohs kirurgi giver størst mulig sikkerhed for, at tumoren er fjernet i sundt væv, og giver dermed de laveste recidivrater. Efter fem år er tilbagefaldsraten for førstegangstilfælde af hudkræft 1-3% ved behandling med Mohs kirurgi. For tilbagevendende tilfælde er den 5-10%. Mohs kirurgi betragtes som ”golden-standard” til behandling af højrisiko-BCC i hoved-hals-regionen, da denne metode giver det mest sikre og kosmetisk optimale resultat.

Fakta

Gennem de seneste 30 år er antal tilfælde af kræft i huden tredoblet for danske kvinder og mere end fordoblet for danske mænd.
Ca. 40 danskere får hver dag konstateret kræft i huden det er mere end en skoleklasse. I alt bliver der således registreret mere end 14.600 nye tilfælde af sygdommen om året.
Over 121.000 danskere har været i behandling for sygdommen. Formodentlig er tallet dobbelt så stort, da mange tilfælde ikke bliver registreret.
Hvis man én gang har haft almindelig hudkræft, er der risiko for, at sygdommen dukker op igen et nyt sted. Derfor går de fleste, der har haft sygdommen til jævnlig kontrol hos en hudlæge.
Hudkræft er ikke en dødelig sygdom. Det kan dog give grimme ar at få fjernet almindelig hudkræft. Mange får sygdommen på ørene, næsen og ved øjet, hvor ar kan være generende.