“Jeg kunne næsten ikke engang se bagefter, hvor meget han havde taget af min hud.”

Jeg havde for et års tid siden set en hvid plet på min næse. Det var ikke noget, jeg gad gøre noget ved. Men så har jeg børnebørn, og hver gang jeg tog den ældste op til mig, så sagde hun: ”Hvad er det?”. Da jeg ikke kunne finde på flere gode historier, gik jeg til lægen. Han kiggede på mig og sagde: ”Jeg kan ikke se noget”. Han kiggede nærmere med en lup for at lave en joke med mig: ”Sådan… Det er ingenting, Lars”, men så fik han øje på den hvide plet, og han lavede en henvisning til en hudspecialist. Hudspecialisten fortalte, at det var ikke noget, men hun tog alligevel en prøve. Jeg blev pludselig ringet op af hudspecialisten, hvor hun gav mig beskeden: ”Det er desværre kræft, men den gode form”. Jeg tænkte bare: ”Det er næsten umuligt. Altså det er jo helt utænkeligt, at sådan en lille bitte plet kan være kræft.”. Heldigvis havde jeg en sundhedsforsikring igennem mit arbejde, og på den måde kom jeg i kontakt med Hudkræftklinikken.

De kiggede på området – det er jo aldrig rart at have en læge helt op i sit ansigt, fordi det sad på min næse, men det var heldigvis, det værste ved det hele. Jeg kunne næsten ikke engang se bagefter, hvor meget han havde taget af min hud. I dag er der et lille ar efter operationen, Jeg tror, at jeg slap billigt. Det hele burde være væk, fordi der er anvendt Mohs kirurgi, og så har jeg fået af vide, at jeg skal bruge solbeskyttelse. Det er jeg super motiveret for efter denne oplevelse, og jeg tror, at jeg giver mit barnebarn en oplevelsestur, efter hun fik mig til lægen og blev behandlet med Mohs kirurgi.

Patient opereret med Mohs på næsen.

Læs tidligere patienters anmeldelser på:

Book en tid nu

Se vores ledige tider og book en konsultation hos en af vores speciallæger ved at klikke på knappen herunder. Ønsker du en hurtig tid så kontakt os gerne telefonisk på +45 30 14 00 14.

Da vi er en privat klinik er det ikke gratis ved henvisning fra egen læge. Men har du en sundhedsforsikring, vil vi opfordre dig til at kontakt dem og høre om de dækker.