Lone Høberg har været patient på Hudkræftklinikken. Hun har meget gerne ville dele sin oplevelse, da hun ønsker og håber, at andre kan få gavn af at læse om hendes forløb.

Da jeg møder Lone for at lave dette interview, fortæller hun, at hun er lettet. Hun skal i dag have taget sine sting ud efter en operation omkring øjet. ”I dag er ligesom et nyt kapitel, jeg ved at kræften er væk i det område, og jeg kan ånde lettet op.” siger Lone Høberg.

Lone havde tidligere modtaget behandling for solskader. Hun fortæller, at hendes hud er meget sart, og at hun for en del år siden opdagede nogle små forandringer i huden. Forandringerne blev frysebehandlet, og de sidste mange år er hun blevet frosset en gang om året typisk otte forskellige steder i ansigtet.

”Jeg følte mig i trygge hænder, og jeg tænkte ikke over, at der kunne være tale om kræft. Jeg følte mig rolig og tryg over at blive frosset. Andre gange så skulle jeg smøre min hud med en speciel creme. Cremen var dog ubehagelig, da jeg helst skulle opholde mig indenfor, efter den var smurt på, og efterfølgende fik jeg store sår, der hvor cremen havde siddet.”

Men en dag fik Lone mistanke om, at der ikke kun var tale om solskader i huden. Hun havde fået sår i ansigtet, som ikke rigtig ville hele op. Det fik hende til at undersøge, hvad der kunne give hende disse sår i ansigtet.

”Da mine sår ikke ville hele, søgte jeg på internettet og her begyndte jeg at mistænke hudkræft. Jeg henvendte mig derfor til Hudkræftklinikken, som kunne give mig en meget hurtig tid.”

Opdagelse og behandling af hudkræft

Lone blev undersøgt på klinikken, og her blev der taget en biopsi med det samme for at få klarhed over, om der var tale om hudkræft. Svaret fik hun overrakt fire dage efter, og det viste sig desværre, at hun havde haft ret i sin mistanke.

”Det var lidt af et wake-up-call, da lægen fortalte, at det var hudkræft. Jeg blev faktisk bange og undersøgte selv alle behandlingsmuligheder, og jeg var ikke i tvivl om at Mohs kirurgi ville være det rigtige for mig. Jeg ville gerne have fjernet hudkræften en gang for alle og gerne så hurtigt som muligt. Heldigvis var der en tid allerede ugen efter på Hudkræftklinikken.”

Når man foretager en operation med Mohs kirurgi, er der et åbent laboratorium, der under selve operationen undersøger cellerne for kræft. På den måde lukker lægen først operationen, når man er helt sikker på at alt er fjernet, og samtidig fjernes der minimalt af det raske væv.

”Det viste sig, at der var et ret stort område med hudkræft omkring øjet, og operationen tog i alt syv timer. Der er selvfølgelig mulighed for at slappe af i venteværelset under operationen, når man venter på svaret fra prøverne. Jeg er fantastisk glad, for den sikkerhed jeg har, og at det nu er helt væk. Så selvom det var en lang operation, var det en rigtig god oplevelse at gå herfra.”

Lone har gerne ville mødes til der her interview, fordi hun synes, det er vigtigt at få delt sin historie og viden. For som hun siger ”Jeg har lært, at hvis man er det mindste i tvivl, så skal man ikke gå og vente, men få gjort noget ved det hurtigt. Jeg håber, dem der læser min historie, vil lære af den, så de ved, at det er vigtigt at handle hurtigt. Og her kan jeg kun anbefale Hudkræftklinikken med deres hurtige tider og søde personale.”

Læs tidligere patienters anmeldelser på: