Pia Stevens har netop været igennem en hudkræftbehandling på Hudkræftklinikken for basalcellekræft i hovedbunden. Pia vil gerne dele sin oplevelse, da hun ønsker og håber, at andre kan få gavn af at læse om hendes forløb.

Ved en almindelig kontrol for hudkræft fandt hudlægen en plet i Pias hovedbund. Pia vidste ikke, at der overhovedet var noget i hovedbunden, for der var ingen sår eller andre tegn på hudkræft.

Pia bor i Sverige, men kendte til Hudkræftklinikken i Danmark, da hendes far blev behandlet med Mohs kirurgi på klinikken i København for flere år siden. Pia er glad for, at hun kendte til muligheden for hudkræftbehandling med Mohs i Danmark, for i Sverige er det kun Sahlgrenska Universitets Hospital i Göteborg, som behandler med Mohs kirurgi.

Selvom der er frit sygehusvalg i Sverige, så kan Sahlgrenska ikke tage alle patienter, som har brug for Mohs kirurgi. Der er dermed ikke ligestillet hudkræftbehandling for hele Sverige. Sådan er det desværre også i Danmark og Norge. Her tilbydes Mohs kun nogle steder. Det mener Pia, at der bør gøres noget ved. Mohs kirurgi bør tilbydes som mulig behandlingsform inden for det offentlige i hele Norden.

Pia valgte at tage til Danmark for at få hudkræftbehandling, og her fandt Hudkræftklinikkens læge desværre ud af, at området med basalcellekræft i Pias hovedbund var meget større, end hudlægen i Sverige havde troet. Pia var igennem fem runder på samme dag med Mohs kirurgi behandling, indtil der var frit væv, før basalcellekræften var væk – en tre cm stor cirkel blev bortopereret. Hud fra hovedbunden blev immobiliseret for at dække operationshullet, og for at håret atter kunne vokse dér, hvor hudkræften var blevet opereret væk.

Hvis hudkræften var blevet fjernet med almindelig kirurgi, så var området, der skulle opereres, blevet mindst dobbelt så stort, og så havde det været svært at mobilisere nok hud med hårvækst til at kunne dække hullet.

Pia er meget glad for, at hun kendte til Hudkræftklinikken, så hun kunne blive behandlet hurtigt og professionelt med Mohs kirurgi. Desuden håber hun, at det bliver muligt for alle hudkræftpatienter at blive tilbudt behandling med Mohs kirurgi i fremtiden. Pia fortæller:

”Jeg synes, at lægerne på Hudkræftklinikken har gjort et fantastisk arbejde. Jeg er så glad for, at alt hudkræft blev fjernet i én operation med Mohs kirurgi. Hvis jeg var blevet behandlet med almindelig kirurgi, så var det endt med et stort skaldet område på mit hoved”.

MOHS operation i hovedbund
MOHS operation i hovedbund

Læs tidligere patienters anmeldelser på:

Book en tid nu

Se vores ledige tider og book en konsultation hos en af vores speciallæger ved at klikke på knappen herunder. Ønsker du en hurtig tid så kontakt os gerne telefonisk på +45 30 14 00 14.

Da vi er en privat klinik er det ikke gratis ved henvisning fra egen læge. Men har du en sundhedsforsikring, vil vi opfordre dig til at kontakt dem og høre om de dækker.