Unge kan også rammes af hudkræft

Risikoen for almindelig hudkræft stiger med alderen, men det betyder ikke, at man som ung ikke kan rammes af sygdommen. På Hudkræftklinikken har vi netop behandlet Sabrina på 35 år, der i mange år gik rundt med uopdaget hudkræft.

Sabrina kom til Hudkræftklinikken efter mange år med et skællende sår over læben. Hun fortæller selv, at hun har gået med det i en del år. Hun er blevet behandlet for eksem, og der har ikke været mistanke om hudkræft. 

Da jeg første gang opsøgte min læge, var det med en tør rødlig plet på huden over min læbe. Her blev jeg behandlet med en creme, der skulle hjælpe mod eksem og udslæt.

Sabrina tænkte dengang ikke så meget over det, men efter længere tid uden nogen forbedringer, og da hun havde prøvet forskellige hormon- og steroidcremer, begyndte hun for første gang at blive mistænksom.

Jeg er selv uddannet sygeplejerske og kender derfor lidt til symptomerne for almindelig hudkræft. Jeg bad derfor om en biopsi, så jeg kunne få en afklaring på, om det kunne være hudkræft jeg havde fået.

Uopdaget hudkræft spreder sig over tid

Sabrina fik foretaget en biopsi i februar 2018, som viste, at hun ikke havde hudkræft. Der var her gået tre et halvt år, siden hun først opdagede den tørre plet. Desværre skulle det vise sig, at der var sket en fejl i undersøgelsen af biopsien. Undersøgelsens resultat medførte, at der ikke blev iværksat den rette behandling. Hudkræften fik derfor lov til at sprede sig i det omkringliggende væv. 

Det, der startede som en tør plet, begyndte nu at udvikle sig, området blev større, der var kommet sårskorpe, og det blødte også somme tider. Sabrina opsøgte derfor endnu en gang en hudlæge, og denne gang var der ingen tvivl. Allerede inden Sabrina var trådt ind i konsultationslokalet, kunne hudlægen konstatere, at hun var sikker på, at der var tale om hudkræft. Der blev med det samme foretaget en ny biopsi. Resultatet var desværre positivt, Sabrina havde almindelig hudkræft også kaldet basalcellekræft. 

Derfor tog Sabrina kontakt til Hudkræftklinikken i begyndelsen af sommeren 2019, på anbefaling af hendes hudlæge som havde hørt meget positivt om klinikken.

Jeg blev både chokeret, men også lettet da jeg endelig fik bekræftet, hvad jeg selv havde gået og troet i de fem år op til diagnosen. Nu kunne jeg endelig få det fjernet, men jeg var selvfølgelig også bekymret for, hvor meget hudkræften havde spredt sig.

Det viste sig desværre, at hudkræften gennem de mange år havde fået lov at sprede sig en del. Der var hudkræft i et område på 2,7 x 3,8 cm. Det var derfor nødvendigt at lave en rekonstruktion i den ene side af ansigtet, skære op og sætte suturer hele vejen op til øjenlåget og langs Sabrinas læbekant, hvor der blev fundet basalcellekræft. Med Mohs kirurgien lykkedes det at fjerne alle kræftcellerne, men det blev altså en stor operation.

Du kan godt få hudkræft som 30-årig

De fem år der gik, før Sabrina fik behandling, medvirkede altså til, at det blev en større operation – lidt over 50 sting blev det til i alt, før hudkræften var fjernet, og operationen var færdig. 

Jeg er selvfølgelig ikke glad for, at det skulle ende med så stor en operation. Men jeg er super glad for jeg valgte at gå til Hudkræftklinikken. Den hjertevarme og professionalisme, jeg blev mødt med, er ubeskrivelig. Det var voldsomt at se sig selv i spejlet efter operationen, men her to måneder senere er det allerede blevet meget pænere.

Sabrina har efterfølgende reflekteret over sit forløb og det faktum, at hendes unge alder muligvis har spillet ind i forhold til den mangelfulde diagnosticering. 

Når man som 30-årig får hudforandringer, som dem jeg oplevede, tror jeg helt sikkert min alder har haft betydning for, at diagnosen blev stillet så sent. Jeg skulle selv slå i bordet for at få den første biopsi, og der var ingen der efterfølgende betvivlede, at der kunne være sket fejl. For mig er det derfor vigtigt, at andre får at vide, at selv om du er under 50, så kan du godt få almindelig hudkræft.

Nedenunder kan du se et billede af Sabrina kort efter operationen sammenlignet med et billede to måneder efter. Arret vil med tiden blive endnu mindre tydeligt.  

Læs tidligere patienters anmeldelser på:

Book en tid nu

Se vores ledige tider og book en konsultation hos en af vores speciallæger ved at klikke på knappen herunder. Ønsker du en hurtig tid så kontakt os gerne telefonisk på +45 30 14 00 14.

Da vi er en privat klinik er det ikke gratis ved henvisning fra egen læge. Men har du en sundhedsforsikring, vil vi opfordre dig til at kontakt dem og høre om de dækker.