Simons historie

For to års siden fik jeg konstateret hudkræft på venstre side af min næse. Det startede for nogle år siden, hvor jeg fik et sår på siden af næsen. Såret helede, og da der senere kom et sår igen, studsede jeg ikke over det. Det så meget almindeligt ud og lignede eksem, og der var ingen, der kommenterede det. Efter nogle år fik jeg nogle ujævnheder, som jeg kunne mærke, men ikke se, og det fik mig til at reagere. Jeg fik en henvisning til en hudlæge, som umiddelbart mente, at det var helt harmløst, at det måske var rosacea. Der blev taget en biopsi fra området på næsen, og en uges tid senere, blev jeg ringet op af hudlægen, som fortalte mig, at det ikke var rosacea, men derimod hudkræft. Jeg fik et chok over beskeden om, at det var hudkræft, da jeg var helt uforberedt på, at det kunne være noget alvorligt. Et par uger efter beskeden havde jeg stadig ikke fået en tid til at få kræften fjernet gennem hospitalet, og jeg begyndte derfor selv at undersøge mine muligheder. Det var rimeligt tilfældigt, at jeg fandt frem til Hudkræftklinikken, som jeg henvendte mig til, og jeg vil sige, at det var mit held.

Efter min første henvendelse kom jeg til en forundersøgelse på Hudkræftklinikken, og efter en kort ventetid blev jeg opereret. Det viste sig at blive et omfattende indgreb, hvor jeg, på personalets kærlige måde, fik skæld ud over, at jeg havde gået med det så længe. På Hudkræftklinikken tilbydes operation med Mohs kirurgi. I mit tilfælde nåede de op på fem operationer den første dag. Operationen varede den første dag sammenlagt 7,5 time, hvor jeg fik fjernet mere og mere væv på næsen, fordi man med Mohs kirurgi med det samme kunne se, om der var mere kræftvæv tilbage, samt hvor i huden, det sad. Vi nærmede os efterhånden midnat, og da lægen på Hudkræftklinikken konstaterede, at der stadig var noget af kræften tilbage, blev det åbne operationssår undtagelsesvist pakket ind i bandager, og jeg blev sendt hjem med beskeden om at komme retur næste dags morgen. Ved operationen den følgende dag blev der foretaget én operation mere, hvor man nu kunne konstatere, at al kræften var fjernet. Herefter begyndte reetableringen af næsen med en plastikkirurgisk operation. Hvis det ikke havde været for Hudkræftklinikken, havde jeg risikeret at skulle opereres en gang mere for at få fjernet al kræftvæv. Ved reetableringen blev det taget hud fra min kind, som blev drejet 180 grader og derefter syet på min næse. Det fungerede, og efterfølgende har jeg fået foretaget flere kosmetiske operationer på Hudkræftklinikken.

Samme aften, hvor jeg kom hjem efter den første operation, så jeg tilfældigvis en tv-udsendelse om en patient, der havde samme kræftform på næsen, som jeg havde. Patienten fik foretaget en operation på Rigshospitalet, hvor man ikke anvender Mohs kirurg, og hvor man derfor var nødt til at tage en stor hudlap fra panden og svinge den ned på næsen. Patienten skulle gå med hudlappen under en stor bandage i en måned, inden den kunne fjernes og integreres på næsen. På Rigshospitalet havde man skåret rigtigt meget af næsen, og jeg tænkte: ”Hold da op, hvis det her var sket for mig, så ville de sandsynligvis skulle operere mig igen efter en måned, fordi de ikke ville have fået det hele med”. I mit tilfælde blev indgrebet så lidt indgribende som muligt, fordi Hudkræftklinikken anvender Mohs kirurgi.

En anden ting, jeg også tænker over, er sygefravær. Jeg ville have haft mindst en måneds fravær fra mit arbejde, hvis jeg var blevet opereret på traditionel vis. I mit tilfælde kunne jeg være på arbejde inden for en uge. Den anden ting er, at i mit tilfælde taler vi om mit ansigt. Havde det været andre steder på kroppen, havde jeg ikke tænkt så meget over det, men fordi det netop er mit ansigt, er jeg lykkelig over, at det blev den mindst indgribende operation, jeg fik foretaget.

Fra første gang jeg talte med Hudkræftklinikken har jeg følt mig i trygge hænder, og jeg er hele vejen igennem dette svære forløb blevet mødt med og behandlet af et topprofessionelt personale, både på det faglige, som på det menneskelige plan.

Jeg kan kun anbefale Hudkræftklinikken til andre, som kommer i en lignende situation, som jeg har været i.