Ulrika, 46 år, har haft et langt og opslidende behandlingsforløb med mange forskellige læger indblandet. Ulrika ønsker at dele sine oplevelser, så andre patienter med hudkræft ikke havner i samme situation
Ulrika opdager et sår i tindingen, som ikke vil gå væk. Hun går til egen læge og bliver henvist til det lokale sygehus, som må henvise hende videre til en privat hudklinik, på grund af lange ventetider.
Operation 1 og 2: Ulrika får konstateret basalcellekræft type 2 og 3 og bliver opereret i juni 2016. Desværre lykkes det ikke at fjerne al kræften. Hudklinikken opererer endnu engang, men får heller ikke denne gang fjernet det hele. Hudklinikken anbefaler Ulrika at vente med at gøre mere, for at se hvordan det udvikler sig. Ulrika erfarer senere i sit behandlingsforløb, at man aldrig venter med at operere for den type basalcellekræft.
Operation 3: To år efter bliver Ulrika opereret igen, og hun får transplanteret hud fra underarmen, da skaden er ret stor. Resultatet er ikke særlig pænt, og hudkræften er stadig ikke væk. Derfor tilbydes Ulrika endnu en operation for sin basalcellecancer på et andet sygehus. Ulrika takker ja tak med det håb at kunne blive af med kræften, og at den første, ikke så vellykkede operation, kan rettes til.
Operation 4: Ulrika bliver opereret endnu engang på et nyt sygehus. Denne gang bliver der ikke transplanteret hud. Endnu engang får Ulrika dårligt nyt – al kræften er stadig ikke væk, og hun får en ny operationstid.
Operation 5: Ulrika opereres for femte gang på sygehuset. Her udføres en endnu større hudtransplantation, eftersom skaden er blevet meget større. Der tages 15 cm hud fra den anden underarm for at dække for den første mislykkede transplantation. Desværre er der fortsat basalcellekræft nærmest øjet.
Ulrika er fortvivlet, og hun ved snart ikke, hvad hun skal gøre. Kræften sidder meget tæt ved øjet, og hun tør ikke vente med endnu en operation af frygt for, at det skal sprede sig endnu tættere ved øjet. Det er en svær periode – hun føler en konstant uro for at hudkræften ikke bliver fjernet, og at det bliver endnu værre.
Heldigvis lykkes det Ulrika at overtale sygehuset om, at hun kan få Mohs kirurgi. Hun har læst om Mohs på nettet og har fundet frem til, at denne metode findes, hvilket ingen læger har fortalt hende. Ulrika bliver derefter henvist til et nyt sygehus, som udfører Mohs kirurgi – desværre er ventetiden meget lang. Ulrika begynder at søge på nettet for at finde andre, der kan udføre Mohs kirurgi. Hun finder Hudcancerkliniken i Stockholm og tager kontakt, og hun får hurtigt en tid et par uger senere.
Operation 6: Ulrika bliver behandlet på Hudcancerkliniken i Stockholm, og hun er meget glad for den behandling, hun har fået. Hun føler sig utrolig godt modtaget på klinikken, og har endelig en følelse af at blive taget alvorligt. Al hudkræft kontrolleres på laboratoriet og fjernes samme dag.
Ulrika fortæller, at hendes resultat havde været helt anderledes, hvis Mohs kirurgi havde været behandlingsmetoden fra start af. ”Havde jeg vidst, at Mohs kirurgi fandtes fra begyndelsen, så var det aldrig gået så vidt”. Ulrika håber, at Mohs kirurgi, i nær fremtid, vil være standardmetoden til at fjerne basalcellekræft i ansigtet.
Men kræften er væk, og det er det vigtigste. Ulrika vil gerne dele sin historie, så andre ikke havner i samme situation: ”Alle skal vide, at Mohs kirurgi findes, så de slipper for at vente for længe og få grimme ar som mig”. Havde Mohs kirurgi været den første behandlingsmetode, jeg havde fået, så havde jeg slet ikke set ud, som jeg gør i dag. Det er også vigtigt at spare folks tid og ressourcer, som i min situation er blevet spildt ved fem krævende operationer”, slutter Ulrika.
Hos Hudkræftklinikken er der kort ventetid, kræften fjernes helt med kun én operation, og metoden er vævsbesparende. Det er meget vigtigt, når man opererer i ansigtet, at der fjernes så lidt hud som muligt.
